Børnekirke

Om søndagen har vi på Filippavej Børnehjørne for de mindste, og GO! for de lidt større. Vi har et meget dedikeret og passioneret team, som står i spidsen for børne- og juniorgruppen og de sørger for at hver søndag bliver både sjov, aktiv og lærerig.

Vi tror på vigtigheden i, at man både som helt lille og lidt ældre oplever kirke som et sted med venner, gode oplevelser og som et sted, der ikke mindst bekræfter naturligheden i at vokse op som Guds børn og at have samvær om Jesu budskab.

Vores vision er: AT GIVE TROEN VIDERE TIL NÆSTE GENERATION, SÅ DE MÅ VÆRE HELHJERTET EFTERFØLGERE AF JESUS KRISTUS

Vi tror på vigtigheden i at opleve Jesus på en måde, som ikke er fjern, rituel og voksen, men på en måde der både kan være legende, social og personlig såvel som inderlig og fordybende.

"Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor der er rum og mulighed for at vores børn og juniorer kan fordybe sig i Guds ord, udtrykke sig gennem lovsang, lære at lytte og bede til Gud, bruge de gaver som Gud har givet dem - et sted hvor de får mulighed for at sætte ord på deres tro" - Neel, leder af børne- og juniorkirken

Se mere om vores børnekirke i de to nedenstående bokse.

Børnehjørne

For alderen 3 - 6 år
Hvor: På Frederiksberg, i kirkens børnelokaler på 1. sal
Hvornår: Søndag kl. 10

De mindste mødes på kirkens 1. sal, hvor vi tegner, maler og hygger sammen.

GO!

For alderen 6 - 15 år
Hvor: På Frederiksberg, i skolens hal på den anden side af gaden
Hvornår: Søndag kl. 10

Hver søndag mødes vi under gudstjenesten på Filippavej til juniorkirke i skolen overfor kirken. Her har vi aktiviteter, lovsang, undervisning og værksteder, hvor vi griner, taler og undres sammen.