Bøn
"Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus."
Filipperbrevet 4:6-7
"Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser."
1. Timotheus 2:1-3
Hvor
Hver tirsdag og torsdag mødes nogle af os til bøn inde i kirken. Her har vi forskellige emner, som vi samles og beder for.
Vi har også forskellige arrangementer i løbet af måneden som for eksempel:

- Bøn for menigheden og Danmark: Vi mødes hver tirsdag aften.
- Bøn for mission: Den første tirsdag i hver måned er der fokus på mission.
- Forbøn for Danmark: Hver torsdag formiddag bedes der for konkrete og aktuelle emner.
- Tværkirkeligt bedemøde for Israel: Den 3. tirsdag aften i hver måned er der fokus på Israel.
- Lovsang og bøn
Kontakt
Bøn
Vi tror på, at når vi samles i bøn, så sker der noget. Gud hører os, når vi lægger vores liv, bekymringer, ønsker, udfordringer osv. ned for ham. Vi tror på, at når vi beder for hinanden, så virker Helligånden med både velsignelse, genoprettelse og helbredelse over vores liv. Derfor tror vi på vigtigheden af bøn som en essentiel del af kristenlivet såvel som af kirkens liv

Ønsker du at følge med i, hvornår vi samles og hvad vi beder for, så kan du skrive dig op til at modtage vores mødeplan.

Forbøn
Efter hver gudstjeneste er der mulighed for at modtage forbøn, men hvis du derudover står med noget konkret, som du ønsker, at vi skal bede for eller har du oplevet et vidnesbyrd, som du ønsker at dele, så skriv endelig til os nederst på siden.

Hvis du ønsker at tale med nogen om troskrise eller tvivl, så er der mulighed for at tale med en præst eller rådgiver. Hvis du ønsker forbøn for personlige ting i dit liv, er det også muligt.

Har du noget vi skal bede for?

Tak for din besked, den er nu send!
Hov! Der gik noget galt, prøv venligst igen eller kontakt os via mail@kbhfrikirke.dk