Engageret

Tjen med!

Vi kunne ikke have kirke, hvis ikke det var for alle dem, der frivilligt har valgt at engagere sig med deres tid og gavelægning. Vi tror på, at Helligånden har udrustet hver enkelt af os med forskellige gaver, der skal bruges til at opbygge, opmuntre og skabe rum for at mennesker kan opleve et møde med Gud. Det ser meget forskelligt fra person til person, men vi er sikre på at alle er blevet givet noget, som de kan tjene med.

"Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, I hver især har fået" 1. Pet 4:10

At tjene med på et team er derudover en god mulighed for at møde nye mennesker, at udvikle de gaver Gud har lagt i dig og være med til at forme det liv, som er i kirken. Om du synger eller spiller med i lovsang, er med til at byde folk velkommen, inviterer hjem til en kop kaffe, stiller stole op til gudstjeneste - hver enkelt personlig nådegave bidrager til at bringe ære til Gud, bringe mennesker sammen og gør vores kirke til ét samlet legeme.

"Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme" 1. Kor 12:4-5

Ønsker du at vide mere, så tjek vores teams ud og kontakt den ansvarlige, hvis du gerne vil være med.

Gudstjenester

Hver søndag er der en masse praktiske opgaver, der skal klares for at vi kan afholde gudstjeneste. Der skal sættes stole og borde op, laves kaffe, pyntes op osv. Vi er nogle teams både til aften- og morgengudstjenesterne, der mødes en halv til en hel time før kirke start og gør kirken klar. Om du kunne tænke dig at være med til at byde folk velkommen, gøre café klar eller lidt af det hele – så er du velkommen om bord!

Formiddag – Jacob / Jeanett Viftrup: jav@kbhfrikirke.dk
Tlf. 28926780

Aften – Joel Bagnall:
joel@liftleaders.com
Tlf. 50385039

Søndagscafé

Én gang om måneden har vi Søndagscafé med varm mad. Overskuddet herfra går ubeskåret til missionsarbejdet ’Suppekøkkenet i Moldavien’. Kan du lide at lave mad og kunne du tænke dig at tjene med dine kulinariske evner (mindre kan også gøre det 😉), så skal du være velkommen til at tage kontakt!

Rie Møller: rieogmichael@me.com
Dorte Sarkez: dortesarkez@gmail.com

Lovsang

Hver søndag har vi lovsang til både morgen- og aftengudstjenesterne på alle vores lokationer. Lovsang er en essentiel del af den måde, vi tilbeder og holder gudstjeneste på. Så kan du synge eller spille, og har du lyst til at være med til at lave lovsang, så kom og vær med!

Christian Lundbak: christian@lundbak.nu

Medie & teknik

Er du interesseret i at lave lyd, lys eller multimedie? Så skal du med på vores Medie & teknik hold. Her får du en god indføring i fx hvordan man får en gudstjeneste til at spille rent teknisk. Om du har erfaring eller ikke spiller ingen rolle, hvis blot du har lyst til at lære og tjene med!

David Pless: david@pless.nu

Besøgstjeneste

Det er ikke alle, der har mulighed for at komme hele vejen i kirke hver søndag. Nogleføler sig måske alene og savner noget fællesskab, og andre har svært ved at komme ud af hjemmet. Ønsker du at være med til at omfavne den del af kirken, så er dette et team, hvor du kan være med til at gøre en stor forskel.

Anne-Kirsten Midjord: akhm@outlook.dk

Bygninger

Er du handy? God til at bruge hænderne? Savner du samtidig engang imellem anledninger til at bruge dine talenter sammen med andre uden for hjemmet? Så er du velkommen til at give en hånd med her!

Michael Hansen:
fornavnmichael@gmail.com
Tlf. 30300007

Bøn

Bøn er en utrolig vigtig del af et sundt kristen- og kirkeliv. Vi mødes i løbet af ugen til bøn for forskellige emner og har ligeledes forbøn hver søndag efter gudstjeneste. Har du lyst til at være med til at løfte bønslivet og tjene med enten til bønnesamlinger i løbet af ugen eller i forbøn, så kom og vær med!

Alice Hamann: alice-ole@hotmail.com

Familienetværket

I familienetværket ønsker vi at skabe nærvær, netværk og relationer mellem mennesker, som af forskellige årsager føler sig sårbare eller alene. Familienetværket er et sted at mødes, et sted at have nogen af snakke med, få nye venner og måske få en frisk vinkel på sin livssituation. Er det noget du har lyst til at bidrage til, så kontakt Helle.

Helle Aaen:
familienet@kbhfrikirke.dk
Tlf. 41425015

Filippas Salon

I Filippas Salon ønsker vi at skabe et rum for kvinder fra 18 år og op, unge, ældre og gamle. Der er 4-6 saloner om året, der på hver sin måde afspejler kvindelivets mange facetter. Har du nogle idéer eller kunne du tænke dig at være med til at afholde disse arrangementer, skal du være velkommen til at tage kontakt.

Karen Egelund: karenstinee@gmail.com

Køkken

Vi er en aktiv og levende menighed, der huser mange arrangementer og mennesker i ugens løb. Det betyder, at vores dejlige køkken ofte bliver brugt til at lave mad og kaffe til rigtigt mange mennesker. Derfor er det vigtigt, at der minimum én gang om ugen bliver gjort ordentligt rent, ryddet op og sorteret ud. Vi er et team, der står sammen om det og på skift tager en tørn. Er det noget som du kunne tænke dig at være med til, skal du være så velkommen!

Kirsten Nisgaard: knr@nisgaard.info

Rådgivningstjeneste


Linda Møller: elkaer1@gmail.com

Cirkelines Æske

Cirkelines Æske er en smuk genbrugsbutik, som ligger placeret centralt på indre Nørrebro. Butikken sælger tøj, sko, møbler, spil og legetøj - alt du kan tænke dig til børn fra 0-14 år. Alt overskud fra salget i Cirkelines Æske går til at hjælpe hjemløse og misbrugere på fode igen.
Som kirke støtter vi op om arbejdet i Cirkelines Æske. Kunne du tænke dig at blive involveret mere praktisk, så tag kontakt til Susanne.

Susanne Randrup: sr@klippen.org

Udsmykning

Hvis der ikke er nogen, der tager sig af indretningen, tænker i blomster, billeder, udsmykning, så vil ethvert rum hurtigt forfalde og blive enormt kedeligt at være i – og sådan et rum må kirke helst ikke blive! Har du gave for at tænke i farver, kreative fornemmelse eller bare en æstetisk sans og er det noget du ønsker at bruge i tjeneste, så kom og vær med på dette team!

Jeanette Crillesen: jeanette@crillesen.dk